| | La Palma La Palma er ligesom de andre kanarieøer i Spanien skabt pga. vulkansk aktivitet. Øen ligger i den nordvestligste del af Kanariske Øer, og er også kendt som Isla Bonita (Den Smukke Ø) eller Isla Verde (Den Grønne Ø) pga. sine frodige skove og usædvanelig smukke natur. Det højeste punkt på øen er el Roque de los Muchachos, der med sine 2426 meters højde kan ses over hele øen, hvor dog hele den centrale del af øen har mere end 2000 meters højde over vandoverfladen. Ligesom resten af øgruppen er La Palma af vulkansk oprindelse, men udmærker sig ved at være den eneste som har små floder og åer.
De vigtigste og smukkeste naturområder er El Cubo de la Galga og El Canal på den nordlige del af øen, Los Tilos, beskyttet af UNESCO. Besøg også nationalparken Caldera de Taburiente og de mange vulkaner; f.eks. Tacande. Bedst tages udgangspunkt i landsbyen El Paso hvorfra Tacante og andre mindre kratere beses. Kraterne følger en linie der og går næsten hele vejen ned til kysten ved Los Llanos de Aridane. Bliv betaget af de flotte vandfald, hvor specielt la Cascada de Colores træder frem pga. af de farverige omgivelser.
Ovennævnte kratere er allesammen dannet af udbrud der dateres tilbage til 15. og 16. århundrede, men de nyeste vulkaner findes i den sydøstlige del. Her er lavaen først blevet stoppet da den mødte vandet, hvilket har givet sig udslag i ret så bemærkelsesværdige lavaformationer. La Palmas beskaffenhed lægger op til bjergvandringer og udforskning af øen på mountainbike eller alm. cykelturisme eller på hesteryg. Undersøg de mange huler formet af lavaen.
Events/Seværdigheder
Roque de los Muchachos Observatory
Pinus canariensis
Phoenix canariensis
|
| | |
| |